Den digitale revolution buldrer frem

March 29, 2016 - Maria From

DISRUPTION: Danske Advokater stiller i denne tid skarpt på den digitale revolution, der ændrer på vilkår og spilleregler i erhvervslivet. Det kommer også til at gælde for advokatbranchen, forudser partner og advokat Jørgen Bek Weiss Hansen. Derfor bør branchen være på forkant, hvis ikke advokatfirmaer skal ende som Nokias mobiltelefoner, der blev fuldstændig pulveriseret gennem disruption.

Både Airbnb og Uber er håndfaste eksempler på, at den digitale revolution tromler sig vej gennem erhvervslivet og ændrer fundamentalt på såvel vilkår som spilleregler i de brancher, hvor de nye initiativer æder sig ind på gamle og afprøvede forretningsmetoder.

Der er tale om et paradigmeskifte i samme grundlæggende omfang som under industrialiseringen i 1800- og 1900-tallet. Udviklingen går bare markant hurtigere denne gang. Det mener forfatteren til bogen “Den digitale omstilling”, professor Jan Damsgaard, CBS. Han har særlig indsigt i den finansielle sektor, men bogen handler generelt om digital omstilling i erhvervslivet.

“I starten var IT blot et værktøj i backoffice i den enkelte virksomhed. Men efterhånden har teknologien flyttet sig helt ud i hånden, så vi i dag har radikalt anderledes forretningsmodeller og muligheder end for få år siden. Det fører til helt forandrede vilkår for stort set hele erhvervslivet,” siger Jan Damsgaard.

Læs også Google-direktør: Virksomheder bør ruste sig til digital disruption

Der har været tale om en gradvis udvikling, hvor forandringerne kommer med voksende tempo.

“Man kan billedligt beskrive udviklingen som vand, der opvarmes, hvor temperaturen konstant stiger. Hvert år lægges der en grad til temperaturen – for eksempel er det et år 57 grader og det næste 58. I dag er temperaturen steget til over 90, og nu er der tale om, at vandet skifter fase fra vand til damp. Det betyder, at det er helt andre regler, der gælder”, siger han og fortsætter:

“Digitaliseringen går ikke væk. Den er kommet for at blive, så man kan lige så godt forberede sig på forandringerne”, siger Jan Damsgaard og understreger, at der jo altid har været konkurrence, og at man kan se digitaliseringen som et nyt element, der kommer ind i markedet. Derfor er der selvfølgelig altid nogen, der klarer sig godt i konkurrencen, og andre, der klarer sig mindre godt.

Disruption

Den opløsning og de markante forandringer, som blandt andet digitalisering og anvendelsen af ny teknologi har medført i erhvervslivet over hele verden, bliver ofte forbundet med ordet “disruption”.

“Disruption er en afbrydelse – det er en kontinuitet, der forsvinder. Det er en anden måde at gribe tingene an på – hvis forretningsmodellerne bliver afbrudt – eller alt, hvad der har været god latin eller en bestemt måde at arbejde på, bliver afbrudt”.

Jan Damsgaard skelner mellem low end og radikal disruption.

“Med low end disruption er der tale om en væsentlig anderledes forretningsmodel i forhold til det hidtil kendte. Her tilbyder nye aktører typisk et billigt alternativ til det eksisterende. Low end disruption sker ofte på et marked, som de eksisterende spillere i første omgang slet ikke interesserer sig for, eller som de ikke anser for rentabelt at gå ind i. Men med digitaliseringen opstår der rigtig gode muligheder for skalering, som nye aktører udnytter, fordi udviklingsomkostningerne er de samme, uanset om der er én bruger eller mange brugere. Og så kan det hurtigt tage fart og vokse, så de muligheder og de markedsforhold, som de eksisterende spillere på markedet i første omgang slet ikke interesserede sig for, pludselig står som en væsentlig konkurrent og alternativ til det eksisterende”, fortæller han.

Han peger på flybilletter, hotelværelser og tv som eksempler på low end disruption.

“Hotels.com startede bare med at hotellerne fik udlejet de værelser, der alligevel stod tomme, til en lavere pris via internettet. Pludselig tog det fart, og hotels.com er nu en dominerende aktør på markedet, som mange rejsende anvender til alle deres hotelreservationer helt uden om de oprindelige reservationsmuligheder og leverandører. På samme måde med flybilletter, hvor flyselskaberne for eksempel via forskellige platforme gerne ville sælge de flysæder, som alligevel stod tomme, billigere. Momondo.com er i dag vokset til at være en stor og betydningsfuld aktør på området. Endelig vil jeg nævne Netflix, som startede med bare at distribuere film, som kun havde et begrænset publikum i biografer og var uden interesse for de gamle tv-stationer. De fik hurtigt opbygget en kæmpe brugerkreds og er i dag næsten dominerende med en stor egenproduktion af populære serier, som selv de dygtigste og mest kendte skuespillere står i kø for at medvirke i”.

Det specielle ved digitaliseringen er, at der er såkaldt “zero marginal costs”. Det vil sige, at omkostningerne er de samme, uanset om du betjener 1 eller 100.000 kunder. Og det, der i starten ser ud til at være en harmløs spiller, som bare tager de opgaver, ingen andre gider eller synes er rentable, kan i løbet af få år blive en stor aktør på grund af netværkseffekterne”, siger Jan Damsgaard.

Radikal disruption beskriver han som forretningsmodeller, der skaber et nyt marked og udvider det eksisterende marked. Her er Airbnb et godt eksempel. I modsætning til hotels.com, der udnyttede den eksisterende værelseskapacitet på hotellerne, så udvider Airbnb markedet ved at inddrage udlejning af private hjem. I første omgang udvider sådanne aktører markedet, men på sigt kan de vokse, så de også bliver konkurrenter.

“Aibnbs succes illustreres fint, når HORESTA fortæller, at antallet af turister i Danmark er steget væsentligt”, fortæller Jan Damsgaard.

Det specielle ved radikal disruption er, at de nye aktører er bedre til at matche udbud med efterspørgsel.

“Tag for eksempel sådan noget som en fodboldkamp i Parken. Her er der et stort behov for transportmuligheder efter kampen. Og her kan der være en uber-chauffør, der vælger at køre 2-3 timer efter sådan en fodboldkamp, men som ikke er på gaden med sin vogn, når der ikke er så stor efterspørgsel efter transportmuligheder. Uber matcher altså kapacitetsefterspørgslen bedre end de oprindelige taxavognmænd. På den måde kan disse forretningsmodeller bedre matche udsving i efterspørgslen”, fortæller han og tilføjer, at en app som Ubers gør det utrolig nemt for chaufførerne og kunderne at finde hinanden der, hvor de aktuelle transportbehov opstår.

Fire megatrends

Jan Damsgaard opstiller fire megatendenser, der karakteriserer den igangværende digitale revolution: Fra købmand til markedsplads - fra produkt til tjeneste - fra eje til leje - og fra regulering og kontrol til brugerbedømmelser.

“Når det gælder den første megatendens – fra købmand til markedsplads – så gælder det, at hvor man førhen købte ydelserne direkte hos den enkelte producent, så bliver der i højere grad nu tale om markedspladser – altså platforme, som er formidlingstjenester. Man ejer ikke selve produktet som tidligere, man formidler i stedet transaktionen mellem udbyder og efterspørger”.

Fra produkt til tjeneste

“Folk er ikke interesseret i selve produktet – men hvad produktet kan gøre for dem. Billedlig talt er folk ikke interesseret i boremaskinen, men i de huller, den borer. Det leder os til den anden megatendens som indebærer, at vi går fra produkter til tjenester”, siger han.

“Skal man oversætte denne tendens til advokatbranchen, gælder det, at kunderne ikke interesserer sig for det juridiske produkt. De er alene interesseret i at få løst deres problemer. Derfor bør fokus ikke ligge på at sælge timer, men på relationen til kunden. Nu har jeg mest arbejdet med den finansielle sektor og har ikke et dybt kendskab til rådgivningsbranchen, men det er mit indtryk, at advokatbranchen allerede længe har haft en stærk forståelse og fokus på netop kunderelationerne”, siger han.

Han peger på, at nogle advokatkunder allerede har en abonnementsordning med deres advokat frem for at købe timer. Altså ordninger, hvor advokaten for en løbende fast pris hjælper kunden med de sager, som skal løses og selv bærer usikkerheden ved hvor mange timer, de aftalte opgaver løses på. Så i stedet for at en virksomhed har en egen juridisk afdeling i virksomheden, har kunderne en abonnementsordning med en advokat eller et advokatfirma.

Fra eje til leje

“Den tredje megatendens som vi ser i den digitale revolution er, at folk i stigende grad hellere vil leje produkter frem for at eje dem. Hvis vi holder os til eksemplet med boremaskinen, så bruger man jo kun en boremaskine i en meget lille procentdel af den samlede tid – formentlig langt under 1 %. De resterende 99 % af tiden står den uudnyttet hen. På den måde kan det bedre betale sig at leje en boremaskine, når man har behov for den – så er den også altid serviceret og i den nyeste opdaterede version”, fortæller han.

“Mere generelt betyder denne tendens blandt andet, at man ikke har sine egne ansatte, men hyrer ansatte ind i det omfang, man har behov for dem. Udsving i behov dækkes også meget bedre – og samtidig skal man ikke gætte på, hvad freelancere kan, fordi man kan læse vidnesbyrd om, hvad de har gjort tidligere, så det ikke er dem selv, men andre, der har fortalt om, hvad de kan”.

Brugerne har magten

Den fjerde megatendens, som Jan Damsgaard kortlægger, er bevægelsen væk fra regulering og kontrol til brugerbedømmelser.

“Brugerbedømmelser fører til en disciplinering i markedet – en udrensning af markedet. Og de er i vækst, både når det gælder private og på virksomhedsplan. Langt de fleste vil helst købe en ydelse, som anbefales af andre. Det betyder blandt andet, at man skal blive bedre til at lytte til, hvad der foregår for eksempel på de sociale medier. Det er Nykredit et godt og aktuelt eksempel på. Jeg kender som sagt ikke advokatbranchen indefra, men én af de ting, som det kan betyde for advokatbranchen er, at de får mulighed for – i stedet for at vente på at sagerne kommer ind – proaktivt at opsøge sager, som de kan registrere gennem for eksempel overvågning af de sociale medier. De kan for eksempel proaktivt henvende sig til nogle aktører, som de mener, har en sag, der kan være en juridisk aktie i”, fortæller han.

Kerneydelser digitaliseres

“Med den digitale revolution kommer der stadig mere fokus på de perifere ydelser”. Jan Damsgaard mener, at det vil være dér, man fremover kan tjene flere penge, mens man førhen fortrinsvis tjente pengene på kerneydelser. Med udgangspunkt i hans eget ekspertområde – den finansielle sektor – nævner han betalingstjenester som et eksempel. Betalingstjenesterne udgør mellem en tredjedel og en fjerdedel af bankernes indtjening. Efter den digitale revolution er de indbringende tjenester i høj grad erstattet af gratis betalingssystemer via mobiltelefonen, som for eksempel Mobilepay. Det betyder, at banksektoren må se sig om efter andre indtjeningsmuligheder.

“Og med den digitale udvikling sker alting i et konstant accellererende tempo. Det tog Danske Bank 8 år at få 1 million kunder til at bruge netbank, 1½ år at få 1 million kunder til at bruge mobilbank og kun 6 mdr. at få 1 million kunder til at bruge Mobilepay. Det er kun et spørgsmål, hvad det næste bliver, og hvor hurtigt det kommer”, fortæller han og forklarer, at en lang række brancher allerede på den måde er blevet disruptet.

“Der er selvfølgelig forskel på, hvor hurtigt udviklingen i de enkelte brancher sker, fordi det både kommer an på reguleringen på området, hvor mange ressourcer, der lægges i det, og af paratheden til at træffe beslutninger. Advokatbranchen har jo levet i mange år uden endnu at være alvorligt påvirket af den digitale udvikling og uden for alvor at have oplevet disruption endnu. Men jeg er ikke i tvivl om, at det kun er et spørgsmål om tid, før der også sker noget på den led i advokatbranchen”.

“Den første maskinrevolution fjernede behovet for muskelkraft. Den udvikling, der sker inden for teknologien vil tage nogle af de mentale kapaciteter fra os, fordi teknologien vil blive i stand til at håndtere relativt komplekse problemstillinger”, siger han og fortsætter:

“Tag for eksempel sådan noget som Ross, der er bygget på IBMs Watson computer. Det specielle ved den form for teknologi er, at den har nogle kognitive funktioner, så den kan generere hypoteser. Den kan for eksempel gætte 4-5 forskellige hypoteser og går selv ud og finder evidens for, hvad det er. Den kan udføre funktioner, så alt det arbejde, der i dag er regelbaseret og faktafindende, i høj grad bliver overflødiggjort. Udviklingen her gør, at de simple advokatopgaver forsvinder, da en hel del af det arbejde, som advokater i dag udfører kan automatiseres ved hjælp af de kognitive systemer”, siger han.

“Den situation, hvor advokatråd kan erstattes af et stykke software, og man ikke er afhængig af advokatens dagsform er en kæmpe disrupter”, siger han. Han understreger, at der altid vil være brug for de dygtigste advokater, men at det mere rutineprægede advokatarbejde vil forsvinde.

“Fremover bliver der behov for de kritisk-reflektive kompetencer hos advokaterne og ikke mindst deres evne til at tænke i sammenhænge på tværs af områder”, fortæller han.

Han er overbevist om, at der med tiden kommer både en Ross 2 og en Ross 3, og med stadig udbyggede digitaliserede systemer kan disruption for alvor blive en udfordring for advokatbranchen.

“Så er der selvfølgelig sproget, der kan være en barriere, men det er kun et spørgsmål om tid, så vil det være sådan, at computerne kan simultantolke, og så er det ikke mere et problem. Et andet aspekt er naturligvis lovgivningen i Danmark og i EU, men det behøver ikke at være nogen hindring for, at systemerne hurtigt kommer ind på det danske marked. Måske kan nogle aktører ligefrem udnytte EU-lovgivningen til at få adgang til det danske marked”, siger han.


Advokat og partner Jørgen Bek Weiss Hansen

Effektive advokater

Han understreger, at teknologien også kan bidrage til at gøre advokaterne mere effektive og mere dygtige.

Det synspunkt deler Jørgen Bek Weiss Hansen, som er advokat og partner hos advokatfirmaet Lassen Ricard, og underviser i iværksætterjura på Københavns Universitet. Han har boet og studeret på Stanford Universitet i Silicon Valley og følger udviklingen tæt.

Han ser disruption som low end: “Det er typisk kunder, som vil have billigere ydelser og som i 50-80 % af tilfældene faktisk kan få et billigere og pt. ringere, men brugbart produkt, blot ved at bruge online-ressourcer frem for advokat. Og det kommer der mere af”.

Han mener derfor, at man ikke må undervurdere de nye aktører og initiativer, der er på vej.

“Det karakteristiske ved low end disruption er netop, at den starter nedefra. Den starter med, at nogen laver de ting, som de etablerede aktører enten ikke synes er rentabelt at lave, eller som de ikke ønsker at lave,” fortæller han og fortsætter:

“Og så kan det pludselig tage fart. Det starter typisk med, at iværksættere og andre, der ikke har mange penge, ser en mulighed i de nye digitale ydelser for at spare penge og få et brugbart produkt og vælger dem frem for en etableret løsning”.

Machinelearning

Han fremhæver machinelearning, som et af de digitale tiltag, som vil vokse sig kæmpestort inden for advokatbranchen. Det egner sig særligt til sager, som indeholder masser af data.

“Det er en gren af kunstig intelligens, som bygger på statistiske formler og computeres evne til at lave hurtige komplicerede beregninger på baggrund af utrolige mængder af data. Det er software, som tager al den historiske data, genkender mønstre i dataene og så bygger modeller, som kan bruges til at forstå ny data og lave forudsigelser og handlinger ud fra ny data”, siger han og fortsætter:

“Machinelearning egner sig for eksempel rigtig godt til sager som typisk ikke bliver forligt, som for eksempel straffesager. Her er der masser af data, hvor der formentlig ikke mangler væsentlige data. Her kan maskinerne – baseret på data fra tidligere straffesager - udregne hvor stor straffen for eksempel typisk skal blive, og den kan highlighte de problematikker, der ligger i den konkrete sag; de ting, som gør sagen standard, eller som gør sagen særlig i forhold til de normale sager på området. Derimod egner machinelearning sig i mindre grad til sager, hvor der skal forhandles og forliges, men selv her kan computeren gøre forarbejdet og kan for eksempel komme op med, at her er der 70-30 procent chance for at tabe – og kan så highlighte, hvilke problematikker, der er i sagen”, fortæller han.

Allerede i dag er der flere eksempler på aktører, der benytter sig af machinelearning. Det gælder blandt andet Legal Robot, hvor man for eksempel kan få analyseret juridiske dokumenter for problemer, og hirepeter.com, hvor man kan få hjælp til at lave juridiske dokumenter – eksempelvis investeringsaftaler, fortæller han.

“Iværksættere er hurtige til at tage nye ting i brug. Her udfylder man en lang række oplysninger og får så en investeringsaftale ud. Det virker formentlig glimrende i helt op til 80 procent af sagerne”, mener han.

Hjælpeværktøj til advokater

Blandt de mange andre tilbud inden for machinelearning, der kan hjælpe advokater er også www.ravellaw.com.

“Det er en slags Karnov, som blot er mere avanceret. Det er først og fremmest et søgeværktøj for advokater, som også viser hvordan forskellige dommere har dømt i forskellige sager”, fortæller Jørgen Bek Weiss Hansen.

Tilmed forskes der i øjeblikket i USA i, hvordan man kan gennemføre digitale kvalitetsmålinger af advokater. Det er et projekt, som Ron Dolin, der er advokat og har en ph.d. i computerscience, forsker i på Harvard.

“Alle ved, hvor svært det kan være for brugere at vurdere kvaliteten af en advokats arbejde. Hvis Ron Dolin lykkes med at etablere et værktøj til at måle kvaliteten, vil det være et stort gennembrud”, mener han.

Lej en advokat

Et andet eksempel på tiltag, der kan skubbe til forretningsmodellerne i advokatbranchen er advokatfirmaer, hvor man kan leje en advokat. Det gælder blandt andet det amerikanske firma Axiom Law.

“Her kan en virksomhed for eksempel leje en advokat en dag om ugen. De advokater, som ønsker at arbejde sådan et sted, er typisk advokater, som gerne vil have et fleksibelt arbejdsliv. Og de er dygtige, fordi de kender kunden, og de holder sig skarpe gennem deres ophold ude hos forskellige kunder”, fortæller Jørgen Bek Weiss Hansen. Han forventer, at der fremover vil være stadig flere virksomheder, der vil benytte sig af sådan en model.

“Den type advokatfirmaer, hvor virksomheder kan leje en advokat, kan godt komme til at skubbe lidt til konkurrencen i advokatbranchen, fordi de typisk vil erstatte den hidtidige mest udbredte praksis med at gå til en advokat”, siger han.

EU-regler muliggør nye aktører

På de områder hvor der gælder EU-regler, er der allerede nu mulighed for at etablere firmaer, som kan agere i hele EU, som udbyder juridisk hjælp på forskellige helt konkrete specialiserede områder.

“Tag for eksempel AirHelp, som er baseret på en EU-forordning. Det er en virksomhed, der hjælper folk med at klage og søge erstatning, hvis de har oplevet problemer på flyturen. Sådan en virksomhed kan med den helt samme digitale løsning i princippet agere i hele EU og kan dermed sætte sig på en niche i advokatbranchen”, fortæller Jørgen Bek Weiss Hansen.

Fokus på specialer

Uden for EU er yderligere et eksempel på specialisering via digitale løsninger portalen “Bridge US”, som har fokus på immigrationslov i USA. Og Jørgen Bek Weiss Hansen mener, at der med den digitale revolution vil vokse stribevis af tilsvarende special-portaler op, som også vil udfordre danske advokatvirksomheder.

Men grundlæggende mener han, at digitaliseringen byder på mange fordele for advokatbranchen. Det gælder for eksempel Ross, som han ser som en “sustaining technology”:

“Jeg tror, at Ross og tilsvarende systemer bliver et redskab, der hjælper os til at blive bedre og mere effektive i markedet. Så i takt med at kvaliteten i machine learning bliver bedre, så vil vi advokater også blive bedre”, siger han og fortsætter:

“Jeg tror, vi får et bedre retssamfund ud af det. Samtidig vil vi kunne forlige sager meget hurtigere. Jeg tror det bliver et værktøj, som for eksempel dommere kan udnytte til lynhurtigt at gå ind og blive skarpe på sagerne og se, hvor problematikkerne ligger. Det kan sikre, at vi meget hurtigere end i dag kan nå frem til forlig og afgørelser. Muligvis vil det også føre til færre søgsmål. Det vil spare masser af advokattid, så forbrugerne kommer i hvert fald til at nyde godt af systemerne”.

Han opfordrer branchen til at holde øjnene åbne, og være agile på udviklingen, så de sætter sig i førersædet i udviklingen.

“Det vil være rigtig godt at interessere sig for det her – komme med på konferencer og drøfte det, så man er med i front. Ellers ender man som Nokias telefoner, der blev fuldstændig pulveriseret gennem disruption - og det er der vel ingen, der ønsker”, slutter han.

Her kan du se eksempler på nogle af de nye internationale virksomheder: